Sunset Boulevard (7 Of 7)

Et arbejde, der

smager af mere

Servicemedarbejder
Supervisor
Assistant Manager
Restaurantchef
Franchisetager
Karrierestige
Servicemedarbejder

Et arbejde som

Servicemedarbejder

Funktion Som servicemedarbejder hos Sunset Boulevard er dit smil dit vigtigste værktøj i værktøjskassen. Det er nemlig det første, gæsterne møder, når de træder ind ad døren. Din vigtigste opgave er at skabe gode oplevelser og gerne så godt, at dine gæster har lyst til at komme igen. Din hverdag er præget af tempo og effektivitet, og når du ikke har travlt med at stå ved kassen og smile kæberne af led, får du tiden til at gå med rengøring, opfyldning og andre vigtige opgaver. Som servicemedarbejder brænder du for, ja, service, for at tale med gæsterne og for at sørge for, at deres bestilling sidder lige i skabet – hver gang!

Personlig historie
Lucas brænder for, sammen med sine kollegaer, at give gæsten den bedst mulige oplevelse. Når han anbefaler Sunset Boulevard til andre, er det altid den gode oplevelse, han fortæller om.

Sunset 2397

Et arbejde som

Supervisor

Funktion Supervisorer er ansvarsbevidste, pligtopfyldende, detaljeorienterede og beslutsomme. De kender vigtigheden af den rette balance mellem præcision og effektivitet og forstår at lære fra sig, selv når der er travlt. Som supervisor indgår du i et team med restaurantens ledere, hvor du er med til at planlægge og udføre dagens opgaver, der omfatter bl.a. salg, opfyldning, rengøring og træningen af nytilkomne kollegaer. Som supervisor er du ansvarlig for driften, når dine ledere ikke er til stede i restauranten. Det er derfor vigtigt, at du tør tage styringen og lede dine kollegaer sikkert og trygt igennem en travl vagt, hvor I skal sørge for, at jeres gæster får en god oplevelse, at produktkvaliteten er i top, og at restauranten hele tiden holdes ren og pæn. Som supervisor har du gode muligheder for forfremmelse, hvis du ønsker det, tør og har viljen til at udvikle talentet.

Personlig historie
Fra servicemedarbejder til supervisor på under et år. Sådan startede Mette sin karriere hos Sunset Boulevard. Hun brænder for det gode samarbejde og sammenholdet med sine kolleger.

Sunset 2061

Et arbejde som

Assistant Manager

Funktion Assistant manageren er næstkommanderende og restaurantchefens højre hånd. Det betyder, at du skal varetage den daglige drift af restauranten. Selvom du som assistant manager skal mestre administrative opgaver som løn, varebestilling og vagtplaner, bruger du faktisk de fleste af dine timer på gulvet, blandt gæster og dine medarbejdere. Der er nemlig her, tingene sker, og hvor du har mulighed for at sørge for, at driften forløber helt som den skal.

Drømmer du om mere? Vores assistant managers får tilbudt en intern uddannelse, der er rettet mod at styrke talentet. På uddannelsen får du ledelsesværktøjer og solid faglig viden om økonomi og restaurationsdrift. Så er du nemlig klædt på til den dag, hvor du måske skal være vores næste dygtige restaurantchef.

Personlig historie
Rasmus motiveres af sin egen og kollegaernes udvikling. Han elsker de daglige udfordringer, og at der sjældent er to dage, der er ens. Han motiveres af at skabe en god oplevelse for gæsterne.

Sunset 2439

Et arbejde som

Restaurantchef

Funktion Som restaurantchef står du i driftens absolutte centrum. Du og dit talent er nemlig fuldstændig afgørende for restaurantens succes. Det gælder selvfølgelig også dine medarbejdere. Som restaurantchef er du nemlig ikke kun administrativt stærk; du ved også, at det er dit ansvar at udvikle og træne dine medarbejdere, så de motiveres til at bidrage positivt til restaurantens drift og udvikling. Vi forventer, at du har et stærkt drive, at du går forrest i hverdagen og kan omsætte idéer til handling, uden at gå på kompromis med hverken koncept, kvalitet eller fødevaresikkerhed.

Det er ingen hemmelighed, at vi i Sunset Boulevard kun vil have de dygtigste medarbejdere. Derfor tilbyder vi akademifag, der har som mål at udvikle dine evner som leder, så du er klar til måske en dag at tage det næste skridt.

Personlig historie
Rianka startede sin karriere hos Sunset Boulevard som servicemedarbejder. I dag er hun chef i en af restauranterne i Viborg, hvor hun brænder for at skabe et fantastisk arbejdsmiljø for sine medarbejdere.

Sunset 2349

Et arbejde som

Franchisetager

Sunset 2359

Funktion Som franchisetager ejer, driver og udvikler du en eller flere af Sunset Boulevards restauranter. Men det er ikke nemt hverken at blive eller være franchisetager. Det kræver benhårdt arbejde, vilje, den rigtige indstilling og naturligvis en sund økonomi, før du kan komme i betragtning. Til gengæld får du din egen forretning, rodfæstet i et populært koncept i udvikling og vækst. Selvom du som franchisetager er selvstændig, har vi fortsat fokus på din træning og udvikling. Derfor får du tilknyttet en franchisekonsulent, som du kan sparre med.

Personlig historie
Caroline har smagt på samtlige roller hos Sunset Boulevard; lige fra stillingen som servicemedarbejder til franchisetager. Hvis der er én ting som hun skal fremhæve, er det, at der ikke er langt fra tanke til handling hos Sunset Boulevard.

Franchisetager

Bliv en del af

Sunset Familien

Engageret, modig, serviceminded og en teamplayer. Lyder det som dig?
SÃ¥ tjek vores ledige stillinger herunder.
Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet! 

 

Se ledige stillinger